Case
Spil & Interaktivitet

Andel Energi

Spil som kommunikationsplatform

2022

Spil som kommunikationsplatform

At følge med i elpriserne og spare på strømmen er blevet en folkesport. Det kan Andel Energi skrive under på. Energiselskabet med mere end 1.2 millioner kunder har i løbet af 2022 oplevet, hvordan danskerne går ekstra meget op i, hvad de betaler for deres strøm, når priserne stiger og falder som aldrig nogensinde før.  

Men selvom priserne stiger, er der heldigvis mange måder at spare penge på strøm. Udover at huske at slukke for sine elektriske apparater, når man ikke bruger dem, kan der være mange penge at hente ved at holde øje med elpriserne og bruge strømmen på de tider af døgnet, hvor prisen er lavest. Men alt er selvfølgelig en balance, for vi skal jo helst ikke ende med at sidde i mørket og vente med at lave aftensmad og hygge os foran tv’et med familien til midt om natten, fordi elprisen er faldet på netop dét tidspunkt.  

Det er omdrejningspunktet i spillet Familien Strøm, som Dwarf har udviklet til Andel Energi.  

Opgave

Andel Energi ønskede et nyt format for brandaktivering. Noget der involverer og engagerer kunder og leads, gør dem klogere på deres elforbrug og hjælper dem med at spare på strømmen de rigtige steder.

Casevideo

Løsning

Løsningen blev et spil, hvor målet er at holde humøret højt hos Familien Strøm, der som alle andre bruger elektricitet til at lave mad, vaske tøj, underholdning og meget andet. Humøret i familien skal holdes højt så længe som muligt i takt med, at el-forbruget skal begrænses og optimeres inden for et fast budget. Spillet stopper, når budgettet er brugt op, eller når et medlem i Familien Strøm er blevet tilstrækkelig utilfreds.

Spillet indeholder et læringselement i form af en energi-quiz, der dukker op flere gange i løbet af spillet. Hvilken temperatur bør dit køleskab være indstillet på? Hvad koster det cirka at tørre tøj i en tørretumbler? Og hvad dækker ordet nettarif egentlig over? Et rigtigt svar på et spørgsmål i quizzen udløser en opgradering af et af Familien Strøms elektriske apparater.  

Anne Bunch-Poulsen

Dialogspecialist hos Andel Energi
"Hele teamet hos Dwarf har været enormt engageret under hele projektet og haft en stor interesse i at gribe vores behov. De har formået at omsætte et komplekst emne som energi er til et spilunivers, der både kan være underholdende og lærerigt for vores kunder. Og vi tør roligt konkludere, at spillet og lanceringen af spillet i en juleversion har været en stor succes. Vi har fået over 700 positive kommentarer fra kunder, der har spillet med, opnået en langt højere deltagelse end vi turde håbe på og tredoblet vores forventning til permissions via spillet."

Benny Box & Dwarf

Rigtige el-priser

Spillet gør brug af rigtige elpriser for at give så virkelighedstro en oplevelse af virkeligheden. Den døgnrytme, man oplever i spillet, matcher virkeligheden, selvom tidens tempo er skruet op, og et døgn i spillet afvikles på 2-3 minutter. 

Quiz-spørgsmål, svar og forklaringer kan Andel Energi selv redigere og opdatere i en simpel Laravel Nova database. Her har de også adgang til feedback fra brugerne samt generel statistik, som kan bruges til at videreudvikle spillet. Agillic er brugt som platform i det tilhørende marketing automation flow, der håndterer invitationer, remindere og re-aktivering ved hver ny lodtrækning med spillernavne og aktuel placering på highscore-listen som det personaliserede element.  

Kampagneplatform

Spillet er modulært opbygget, så spilmotoren kan genbruges til andre kampagner i løbet af året. Huset, spil-karakterer, el-apparater, forbrug pr. time mm. er komponenter, der løbende kan skiftes ud eller justeres. På den måde skal spillet ikke tjene sig selv hjem på en enkelt julemåned, men i stedet ses som en kommunikationsplatform, der aktiveres i forbindelse med udvalgte kampagner. Således bliver spillet et nyt element i Andel Energis overordnede branding og kommunikation til markedet.

Resultat

Målgruppen er bred og tæller både de 1,2 milioner kunder hos Andel-koncernen, men også alle de resterende danske husstande, der vil gøre sig klogere på deres energivaner.

Fra den 5. december og julemåneden ud har over 100.000 prøvet spillet, og de spillere, der dominerer high-scorelisten har spillet mellem 80 og 130 gange hver. Den tilhørende e-mail kampagne opnåede en Click Through Rate (CTR) på 31,1%, og flere end 18.850 personer har deltaget i den tilknyttede konkurrence og afgivet fuld permission eller opgraderet deres eksisterende permission til Andel Energi. 

Spillet kører videre på lavt blus indtil næste kampagne. 

Credits

Team

Manees Joakim Newton Nør

Client Service Director

Stine Braunschweig Andersen

Project Manager

David Adalberth

Creative Tech Director & Frontend Lead

Frederik Alexander Bering

Frontend Developer

Kim Skjoldborg

CSO

Maria Frøsig Christensen

Digital Designer

Kasper Møller

Creative Director

Andreas Fau Andersen

Data Insights Consultant

Rasmus Bidstrup

Marketing Automation Tech Lead

Sune Helin Johnsen

Data & Insights Specialist

Jesper Søndergaard Filtenborg

PHP Developer

Simon Christiansen

Frontend Developer

Cecilie Grue Jacobsen

Marketing Manager

Esben Fisker

Creative Director & Founder

Sigurd Grelck

Senior Motion Designer

Maja Lomholdt

Motion Designer

Alle dwarf profiler
Kontakt

Manees Joakim Newton Nør

Client Service Director

Thomas Schmidt

Director of Automation

Caroline Madsen

Client Manager

Relateret cases

DR Ramasjang

Hvad kan man lære af en 4-årig?

DR Ramasjang - Rosa's Nabolag

Der er gået kage i den - på den gode måde!

Danica Pension

Er du rolig, afspændt og fokuseret?

Alle cases