2023
Danmarks bedste digitale beboerbetjening
Domea.dk er en af Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomheder. Virksomhedens kunder er almene boligorganisationer og -administrationer, der tilsammen ejer og administrerer godt 80.000 boliger fordelt over hele landet.
Sammen med kunderne arbejder Domea.dk for at gøre Danmark til et bedre og billigere sted at bo. Det handler først og fremmest om at skabe gode, trygge boliger, som er til at betale for mennesker med almindelige indkomster.
Opgaven
Domea.dk kom til Dwarf med ønsket om at skabe en ny digital selvbetjeningsplatform til beboerne, der dels skulle give en langt bedre digital betjening, dels skulle aflaste administration og servicecentre for unødvendige telefonopkald og på den måde være med til at holde omkostningsniveauet og dermed huslejen så lav som muligt.
Samtidig skulle løsningen understøtte det demokratiske arbejde, hvor beboerne gennem afdelings- og selskabsbestyrelser kommunikerer og træffer beslutninger for boligselskaberne.
Løsningen
Løsningen blev Boligfy. Første version af det, der skal være (og måske allerede er) Danmarks bedste beboerbetjening. Løsningen samler alt omkring beboerens bolig og eventuelle bestyrelsesarbejde i én samlet platform og byder samtidig på nye og bedre digitale services.
Beboerne bliver nemlig ikke tvunget over på platformen. De skal lokkes med bedre service, så de foretrækker den digitale betjening frem for personlig/telefonisk betjening, på samme måde som de fleste af os foretrækker mobilbanken frem for bankfilialen til langt de fleste pengesager.
Det handler om at udnytte de digitale muligheder, f.eks. ved at kunne informere hurtigere end hvad der er muligt med fysiske opslag og omdelte flyers. At skabe overblik, struktur og transparens i alt fra varmeregnskabet til beboernes servicehenvendelser, så beboerne altid har det mest opdaterede svar tilgængeligt på platformen, - en slags track-n-trace for administrations- og håndværkerservice.
Den tid der spares ved, at alle ikke ringer, når strømmen er gået i hele foreningen, spørger til varmeregnskabet eller tjekker op på en gammel forespørgsel, kan i stedet bruges på at servicere de mere individuelle eller specifikke behov samt de beboere, der ikke er trygge ved digital service.
Løsningen udvikles løbende med ny funktionalitet, men primo 2025 var de vigtigste beboerservices:
• Notifikationer på mail og SMS, hvis der f.eks. bliver lukket for vand, strøm eller internet.
• En servicebooker, så beboerne kan booke en håndværker, hvis et vindue binder, afløbet er utæt eller dørtelefonen er gået i stykker og efterfølgende følge opgaven.
• Administrativ hjælp og svar, hvis man f.eks. har spørgsmål til forbrugsregnskabet, ønsker at fremleje eller bytte bolig eller søger om tilladelse til f.eks. kæledyr eller ændringer i boligen.
• Forbrugsregnskab ift. varme, vedligeholdelseskonto og eventuelt vaskeri overskueligt sat op og trukket direkte fra ERP/administrationssystemet.
• Alle dokumenter vedr. lejemålet og en samlet indbakke med beskeder fra administration og bestyrelser.
• Husorden og hjælpeartikler der svarer på de mest almindelige spørgsmål, som beboerne har til lejemålet og bestyrelsen.
• Tværgående søgefunktion på hjælpeartikler og bestyrelsesinitiativer
I den almene sektor er det beboerne der har magten gennem afdelings- og selskabsbestyrelser. Det arbejder understøtter Boligfy med et bestyrelsesområde, der kun er tilgængelig for de af beboerne, der er involveret i bestyrelsesarbejdet – både på afdelings- og organisations niveau. Her kan bestyrelserne blandt andet:
• Tilgå, strukturere og dele dokumenter
• Sende push notifikationer på platformen, pr. mail eller SMS til alle beboere i en afdeling eller et selskab
• Se nøgletal for afdelinger og selskaber ift. økonomi, tomgang, vedligeholdelsesbudget, brugerstatistik m.m.
• Et lukket bestyrelsesområde for de enkelte afdelings- og selskabsbestyrelser, hvor de kan dele dokumenter.
• Se, filtrere og eksportere beboerlister, bolig- og udlejningsdata m.m.
• Tilgå et område med bæredygtige og trivselsorienterede initiativer for bestyrelser, der samler og deler initiativer og erfaringer på tværs af alle selskaber og afdelinger indenfor områder som trivsel og indsats mod ensomhed, genanvendelse, grønne udearealer, biodiversitet m.m.
Resultat
Løsningen overholder WCAG 2.1 level AA tilgængelighedskrav og er desuden blevet testet af et repræsentativt udsnit af beboere, der samlet gav løsningen en System Usability Score på 86,1. Den rating er vi meget stolte af, ligesom vi er glade for det fokus, der har været på digital inklusion, så borgere der f.eks. er fritaget for MitID, stadig kan få fuld digital betjening, hvis de har lyst – og personlig betjening, når det er nødvendigt.
Løsningen gik live den 8. marts 2023 og skal tilkøbes af de enkelte selskaber. Primo 2025 er løsningen valgt til af selskaber der administrerer ca. 40.000 boliger. Antallet af sessions pr. måned er fordoblet til godt 10.000 med gennemsnitligt 6-7 sidevisninger pr. besøg og hver måned bliver 4-500 serviceopgaver indberettet og løst via Boligfy.
"Vi valgte Dwarf, fordi vi ønskede en innovativ partner, der tør udfordre vores egne ideer. Vi blev ikke skuffede. Sammen har vi bygget et brugervenligt lejer- og bestyrelsesmedlem-univers, som allerede i version 1.0 lever op til vores forventninger. Vi glæder os til at fortsætte vores samarbejde med Dwarf."
Lene Hadbjerg
Kundeservicechef hos Domea.dk
/












Lene Hadbjerg
Kundeservicechef hos Domea.dkPeople
Team



Casper Lemming
Senior Digital Designer



Patrick Walsh-Vilander
Backend Developer



Markus Hylleberg
Frontend Developer
Relateret cases
IO Interactive
Hired guns & hired talents