2024
En historisk digital rejse
Chr. Augustinus Fabrikker er et fondsejet investeringsselskab med en historie, der går tilbage til 1750. Investeringsselskabet arbejder for at sikre Augustinus Fondens uddelingskapacitet og filantropiske arbejde. Derudover investerer det for at sikre en langsigtet tilvækst i Chr. Augustinus Fabrikkers balance. En tilvækst, de opnår ved at investere i danske virksomheder - ikke kun for at skabe afkast, men også for at bevare og udvikle disse i lokalt ejerskab til gavn for såvel virksomhederne som det omkringliggende samfund.
Opgave
Med udgangspunkt i vores samarbejde med Augustinus Fonden, blev vi kontaktet af Chr. Augustinus Fabrikker med ønsket om en ny visuel identitet og et nyt website. Chr. Augustinus Fabrikker oplevede udfordringer med deres eksisterende website, der gjorde det svært at formidle deres fortællinger og investeringer på en engagerende og tidssvarende måde. Designet havde brug for et løft for bedre at afspejle deres moderne og eksklusive profil. Navigationen var uoverskuelig, og der var brug for en forenkling af brugerrejser på tværs af sitet, så besøgende lettere kunne finde de vigtigste informationer.
Løsning
Løsningen består af en ny visuel identitet og website, der kombinerer eksklusivitet med en moderne og imødekommende tilgang. Websitet er bygget i Sanity og designet med et intuitivt layout, der sikrer, at brugerne kan finde relevant information inden for maksimalt tre klik. Websitet har fået et mere levende udtryk og trækker en tydelig linje mellem Chr. Augustinus Fabrikker og Augustinus Fonden. Der er fokus på at fange brugerens interesse og læse videre med bl.a. fremhævelsen af cases, der er særligt relevante for potentielle investeringsemner og samarbejdspartnere.
Et historiedrevet univers er skabt og designet for at drive trafik og engagere besøgende gennem regelmæssige opdateringer. Det giver Chr. Augustinus Fabrikker mulighed for at formidle historier og opdateringer på vegne eller i samarbejde med deres investeringer. Her integreres desuden Chr. Augustinus Fabrikkers årsrapporter med anvendelsen af grafer og oversigter, hvilket gør rapporten let tilgængelig og visuelt tiltalende. Med et design inspireret af kundens kontormiljø formidler websitet en følelse af eksklusivitet, som samtidig er inviterende – en dualitet, der gør det muligt at inkludere brugerne i virksomhedens historie og rolle i samfundet.
Result
Websitet gik live den 11. november 2024. Det nye website har givet Chr. Augustinus Fabrikker en stærkere digital profil. Den visuelle identitet og mere intuitive brugerrejse har ikke kun gjort det lettere for besøgende at finde relevant information, men har også skabt et bedre fundament for at skabe opmærksomhed om virksomhedens kernebudskaber. Websitet formidler investeringsselskabets lange historie og samfundsengagement på en inspirerende måde og inviterer potentielle investeringsemner til at blive en del af rejsen.
”Vi er meget tilfredse med samarbejdet med Dwarf. Igennem både den indledende kreative proces, produktionen af websitet, lancering og opfølgning har Dwarf været professionelle medspillere og udvist et meget højt fagligt og kreativt niveau.”
Line Gulløv Lundh
Sekretariatschef i Chr. Augustinus Fabrikker og Augustinus Fonden





















People
Team
Alle dwarf profilerRelateret cases
Augustinus Fonden
Digitalt univers til kulturfond
