2019
Bedre design giver hurtigere bycykler
Hvordan kan UX og design gøre bycyklerne hurtigere, tænker du måske. Handler dét ikke udelukkende om batteri, motorkraft og gode ben? Det korte svar er nej. Det handler nemlig også om, hvor nemt og hurtigt du kan finde en ledig cykel, booke dén, låse den op og aflevere den igen. Og så selvfølgelig om, hvor nemt og hurtigt du kan slutte dig til de mange tusinde københavnere, der allerede har taget Bycyklen til sig.
Opgaven
Bycyklen er tænkt som det ”fjerde ben” i den offentlige transport, der både kan virke trængselsreducerende, samt fremme en sund og grøn transportform. For turisterne er bycyklen en oplevelse. For københavnerne – og fonden bag bycyklen - er den et transportmiddel. Og et transportmiddel bliver først rigtig populært – og i stand til at ændre trafikvaner, når løsningen er bedre end alternativerne. Hurtig, billig, driftssikker og pålidelig.
Her er skærmene på bycyklerne akilleshælen for den ambition. Bycyklen har desværre gentagne gange været udsat for massivt hærværk med hundredevis af smadrede bycykel-skærme.
Derfor ønskede Bycyklen en skærmfri cykel – og derfor også en opdateret, brugervenlig og intuitiv app, der kan gøre skærme på cyklerne overflødige. Det var opgaven.
Løsningen
Brugeroplevelsen er enkel og direkte. Den er en del af et transportmiddel, der skal fungere gnidningsfrit hver dag. Fra logo og designsprog, til navigation, brugerflows og prisstruktur. Enkelt og ligetil – så den digitale betjening understøtter hurtig hverdagsbrug – hver dag. Og selvfølgelig ensartet på tværs af iOS, android og web.
Bycyklen har fået en ny identitet, som er genkendelig og føjer sig fint til Metro og S-tog sproget, samtidig med at app’en giver nogle nye muligheder for at give brugeren overblik over ledige cykler i nærheden, forbrug og meget mere.
Selv prisstrukturen er strammet op, så det er nemt at se, hvor billigt et alternativ Bycyklen er i forhold til alle andre batteridrevne transportmidler i byen. Altid 0 kroner i opstart – og minutpriser helt ned til 37 øre.
Efterfølgende – 22. april 2020 – gik vi live med et nyt website til Bycyklen, og selvom "det bare er et website", er vi ret stolte af resultatet.
Vi synes, at det er lykkedes at kommunikere Bycyklens gode tilbud til københavnere og turister kort og præcist - og vi har endelig fundet et projekt, hvor parallax scrolling virkelig betyder noget for formidlingen.
Besøg sitet og se om du er enig. Eller endnu bedre: Besøg sitet, opret en profil og tag en tur på Københavns mest corona-sikre offentlige transportmiddel. For resten, "Don’t get our CTO started", men teknologien under motorhjelmen er riiiiimelig cool. Sitet er bygget som en server-side renderet SPA (Single Page Application).
Det giver rigtig god mening i netop dette tilfælde, da content på sitet sjældent opdateres, og vi dermed opnår en afsindig høj hastighed og sparer hosting omkostninger samtidig. Indholdet vedligeholdes i et headless CMS baseret på Drupal 8 og leverer content både til website – og til Bycyklens native iOS og Android apps.
Resultat
Løsningen gør keywords som ”nemt” og ”hurtigt” til en realitet. Vi kan ikke skære tid af de 30 minutter brugeren i gennemsnit sidder på cyklen, men vi har gjort det meget nemmere at finde, booke og aflevere cyklen.
20.000 har foreløbig hentet den nye app, og feedbacken er meget positiv. Den endelige dom kommer til vinter, for her er det i høj grad Bycyklens 6.000 faste abonnenter, der prøver løsningen.
”Dwarf har udfordret os på den kreative måde og har påvirket vores måde at tænke forretningen på – og har leveret langt over forventning. Samtidig er Dwarf enormt serviceorienterede med en stærk projektledelse, vender altid retur som lovet og har i det hele taget holdt os i hånden hele vejen, så vi vil til enhver tid anbefale Dwarf.”
Tina Füssel
Administrerende Direktør af Bycyklen
Tina Füssel
Administrerende Direktør af BycyklenPeople
Team
Oliver Wang Hansen
Chief Technology Officer
Nicklas Andersen
Digital Designer
Mikkel Honkanen Larsen
Frontend Developer
Relateret cases
Accord
LP’en er død. Længe leve LP’en.