Kan digitalisering være klimavenlig?
I 2023 var verdens samlede forbrug af elektricitet på 29.471 terawatt-timer (TWh), og forbruget ventes at stige med 3,3 % om året. Internettet bruger samlet ca. 800 terawatt-timer, hvilket svarer til at have en airfryer kørende non-stop i over 60 millioner år.
Internettet står for ca. 2,7 % af det samlede strømforbrug, men der er dystre prognoser, der peger på, at forbruget kan blive fordoblet frem mod 2030 – primært drevet af AI og kryptovaluta. Og så er der også lige det med, at alt forbrug ser småt ud, når man måler det i procent af det samlede globale forbrug. Flytrafikken står jo f.eks. også "kun" for 2–3 % af verdens CO₂-udledning. Derfor er det relevant at tænke ressourceforbrug og klimabelastning ind overalt – og reducere alle steder, hvor det er muligt.
Når det gælder om at gøre digitalisering mere klimavenlig, hjælper vi vores kunder på to måder: Vi rådgiver om, hvordan de digitale produkter, vi udvikler, kan få det lavest mulige afledte energi- og ressourceforbrug, og vi inddrager ressourceforbruget i prioriteringen af, hvilke digitale projekter der skaber mest mulig værdi. Vi er ikke et bæredygtigt eller grønt bureau, men vi er, som mange andre, bekymrede for klimaforandringerne og derfor optagede af at gøre, hvad vi kan for at skabe de nødvendige forandringer.
Hvordan kan vi og vores kunder minimere klimaaftrykket med vores digitale løsninger?
Det er et stort, vigtigt og komplekst spørgsmål, så vi har forsøgt at skabe et overblik ved at stille det skematisk op. Der findes ikke én løsning, der passer til alle, men der er mange konkrete greb, som samlet kan mindske klimabelastningen af jeres digitale tilstedeværelse – og andre, der kan gøre digitalisering til en aktiv medspiller i at reducere virksomhedens samlede klimabelastning.
Vi er ikke klimaeksperter, så vi har lavet grundig research, samt dobbelttjekket pointer og data med fagfolk og tydeligt angivet vores kilder. For vi vil være helt skarpe på, hvad vi som digitalt bureau faktisk kan bidrage med.
Der er mange nuancer og afhængigheder, men vi tager det én ting ad gangen – og har derfor struktureret listen til højre fra lav til høj klimaeffekt.
Det lyder måske som en vandrehistorie, men den er god nok: Farver påvirker energiforbruget på skærme. Mørke farver bruger mindre strøm end lyse på OLED-skærme, hvor dark mode kan spare op til 39-47% ved fuld lysstyrke – men kun ca. 10% ved normal brug. På LCD/LED-skærme er forskellen minimal eller endda negativ pga. kontrastbehov. Så helt kort: Behold bare jeres logo og corporate farver – klimaet overlever.
Der er langt mere at hente på energiforbruget ved at optimere datahåndtering end ved at justere farver. På Dwarf bruger vi Cloudflare og andre CDNs, så brugere henter data lokalt, i stedet for, fra en central server, hvilket sparer trafik og energi – især på data- og rich content-tunge sites. De fleste hostingudbydere har lignende løsninger. Derudover kan caching og local storage i brugerens browser reducere unødvendige dataanmodninger, især i digitale tools og selvbetjeningsløsninger, hvor softwaren ofte fylder mere end selve de indsamlede data.
Måden, et user interface designes og kodes på, har også indflydelse på energiforbruget – heldigvis går god UX ofte hånd i hånd med energieffektivitet. En strømlinet brugeroplevelse betyder færre klik og reducerer dermed unødvendige kald til både frontend og backend. Frontenden spiller en afgørende rolle: Automatisk skalering af rich content, animation kun i viewporten, paginering, lazyload og færre serverkald gør løsningen både hurtigere og mere energieffektiv. Jo smartere datahåndtering, desto mindre spild af computerkraft - og det gavner både brugeroplevelsen og energiforbruget.
Der har været mange historier om, at vores Netflix-forbrug er en kæmpe klimasynder – men det er (heldigvis) overdrevet. Netflix bruger omkring 1 TWh årligt på egne systemer og cloudtjenester, langt fra de vilde tal fra den franske tænketank The Shift Project, der skød 100 gange for højt. Fejlestimatet har dog levet sit eget liv online. I sidste ende kommer det største strømforbrug i hjemmet fra hårde hvidevarer, spilkonsoller og gaming computere – og det er en helt anden historie.
Valg af hosting er måske den vigtigste faktor for energiforbrug og klimaimpact. Moderne grøn cloud-infrastruktur bruger langt mindre energi end gammeldags on-premises hosting og lokale datacentre. De store cloududbydere investerer massivt i vedvarende energi og nærmer sig 100% egen grøn strøm. Samtidig har de en langt bedre kapacitetsudnyttelse, da de kan skalere globalt og udnytte efterspørgsel på tværs af tidszoner. En analyse fra 2020 viste endda, at 25% af alle lokale servere kunne slukkes uden konsekvenser – de står bare tændt, fordi ingen har stillet spørgsmålstegn ved det.
AI frenzy
Der florerer dystre forudsigelser om, at AI vil fordoble internettets strømforbrug inden 2030. Det er muligt, for AI er uden tvivl en game changer, men der er mindst to stærke modkræfter.
For det første bliver processorer, AI-modeller og datacentre markant mere energieffektive. I år 2000 kostede det 136 kWh at overføre 1 GB data – i dag blot 0,194 kWh, en forbedring på over 700 gange. Tidligere dommedagsprognoser har også slået fejl: I 2007 forudsagde det amerikanske miljøagentur (EPA) en fordobling af energiforbruget på seks år, men selv med en 3.600 % stigning i datatrafik steg strømforbruget kun 10 %.
Tilsvarende viste de første beregninger, at en ChatGPT-forespørgsel brugte cirka 2,9 Wh – ti gange mere end en Google-søgning. Men nye data, omtalt i TechCrunch i februar 2025, viser, at nyere AI-modeller som f.eks. ChatGPT 4.0 har et energiforbrug på samme niveau som en Google søgning, mens DeepSeek, alt efter kompleksiteten i spørgsmålet, ligger væsentligt lavere.
For det andet er der en mulighed for, at det samlede energiforbrug falder. Hvor Googles model bygger på at sende brugeren videre til annoncer og tungt indhold, der sluger langt mere energi end søgningen, forsøger værktøjer som ChatGPT og Perplexity at give et brugbart svar med det samme. Det sparer klik, navigation og tid - og dermed også energi. Til gengæld skaber det nye udfordringer for ophavsret og kontrol med brandoplevelsen, når brugerne sjældent når helt frem til den oprindelige kilde.
AI vil uden tvivl øge energiforbruget. Men potentialet for optimering er fortsat enormt. AI kan i sig selv bruges til at udnytte infrastrukturens kapacitet bedre – og på længere sigt kan kvantecomputere vende hele regnestykket. Så nej, det ser ikke kulsort ud – men vi skal stadig optimere med arme og ben.
En lille demonstration
Vi har bygget en lille Dwarf-karriere chatbot, hvor potentielle medarbejdere kan få svar på spørgsmål om Dwarf som arbejdsplads. Den er trænet i Dwarfs tone ud fra vores værdibog på 133 sider og henviser altid til de relevante sider i bogen. Oplevelsen skal sammenlignes med almindelig søgning, en god FAQ eller måske en animeret bog-oplevelse. Vi tror stadig på, at der er en klar sammenhæng mellem brugervenlighed, ”snappyness” og energieffektivitet – og her vinder AI klart, både på konkrete spørgsmål, en fri brugeroplevelse og effektivitet. Giv den endelig et forsøg.
Vores løsninger
Afhængigt af jeres nuværende tekniske setup kan der være meget at hente ved at skrue på de greb, vi allerede har gennemgået. Men den største gevinst ligger ofte et andet sted: i hvordan digitale løsninger kan reducere virksomhedens samlede klimaaftryk. Det handler ikke kun om internettet, men om jeres forretning – om bedre udnyttelse af aktiver og kapacitet. Hvordan minimerer vi spild og eliminerer repetitive opgaver, så tiden bruges på det, der skaber værdi? Hvordan optimerer vi kapacitetsudnyttelsen, vedligeholder aktivers værdi og sikrer, at investerede ressourcer udnyttes fuldt ud?
Med den rette tilgang kan digitale løsninger ikke bare effektivisere driften – de kan også gøre jeres forretning mere bæredygtig.
Energieffektivitet med BEMO
BEMO optimerer energiforbruget i bygninger ved hjælp af realtidsdata og intelligente algoritmer. Systemet identificerer og eliminerer unødvendigt energispild, samtidig med at det justerer opvarmning, ventilation og belysning efter faktisk brugsmønster. Det reducerer CO₂-aftrykket, sænker driftsomkostningerne og skaber en mere bæredygtig ejendomsdrift. BEMO viser, hvordan digitalisering kan forbedre energieffektiviteten og bidrage til en grønnere fremtid.
Ressourceoptimering med Ejendom.com
Ejendom.com digitaliserer og effektiviserer vedligeholdelsen af ejendomme, så ressourcer udnyttes bedst muligt. Platformen skaber overblik over planlagt og akut vedligehold, hvilket reducerer spild, forlænger levetiden på bygninger og minimerer unødige udkald og materialeforbrug. Resultatet er både lavere driftsomkostninger og et markant lavere klimaaftryk – et godt eksempel på, hvordan digitalisering kan være med til at bevare værdien af aktiver og fremme bæredygtig drift.
Effektiv drift med Domea.dk
Domea.dks løsning optimerer planlægning og koordinering af vedligeholdsopgaver på tværs af ejendomme. Ved at digitalisere processer som bestilling, fordeling og udførelse af håndværkeropgaver reduceres spildtid, kørsel og dobbeltarbejde. Det giver bedre kapacitetsudnyttelse, lavere CO₂-aftryk og mere tid til værdiskabende opgaver – alt sammen drevet af et digitalt setup, der understøtter både effektivisering og bæredygtighed i driften.
Bæredygtig forretningsoptimering med Comwell
Comwells digitale platform sikrer optimal udnyttelse af kapacitet på tværs af hotelkædens værelser, mødelokaler og faciliteter. Ved at integrere data og systemer på tværs af kæden minimeres tomgang, ressourceforbrug og spild – f.eks. ved kun at vaske håndklæder, når det er nødvendigt, og sikre at alle arealer er i aktiv brug. Løsningen skaber både forretningsværdi og reducerer klimaaftrykket – et stærkt eksempel på, hvordan digitalisering kan understøtte en for-profit og for-planet tilgang.
