Hovedtitelsekvensen er en desorienterende og konstant rejse gennem den surrealistiske sammenkoblede verden i 'Equinox'.

Er der et storslået skema over de forskruede scenerier, vi går igennem, eller er det et forskruet blik ind i hovedpersonen Astrids forvirrede sind? Ligesom Astrid forsøger vi at finde ud af, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er, men scenarierne flyder forbi og er væk, før vi kan forstå dem.

Vi ønskede, at titlerne skulle være mørke, uhyggelige og have en følelse af en kraft eller tilstedeværelse, der var større og mere fremmed end menneskeheden, med sine egne regler og logik.