Én kultur - to måder at arbejde på
Fra januar 2026 bliver WEAREHEAVY en del af Dwarfs organisation, og selvom de to bureauer fremover deler kultur, faglig tilgang og kærlighed til digitalt design og teknologi, møder de markedet på hver deres måde. Dwarf er gearet til komplekse, digitale projekter med strategisk tyngde drevet af tværfaglige teams med struktureret projektledelse. WEAREHEAVY arbejder lean, tæt på kunderne og leverer fokuserede løsninger i højt tempo.
“Vi møder ofte kunder, der efterspørger digitale leverancer, som kræver hurtig eksekvering og tæt dialog - og det er præcis dét, WEAREHEAVY mestrer. Samtidig betyder samarbejdet, at vi i Dwarf kan blive endnu skarpere på det, vi er sat i verden til: komplekse digitale løsninger med strategisk tyngde og langsigtet udvikling, hvor design og tech forstærker hinanden.” siger Lars Berntsen, CEO hos Dwarf.
Dwarf fokuserer på at være en langsigtet strategisk partner indenfor digitale produkter, apps, ecommerce og AI med forretningen i fokus. Det kræver en anden proces, tilgang og strategisk tyngde drevet af tværfaglige teams med struktureret projektledelse.
Manees Joakim Newton Nør, CCO hos Dwarf, tilføjer: “I en tid, hvor AI konstant ændrer markedet, skal vi ruste os til fremtiden og styrke vores position og ambition om at være en af landets bedste digitale partnere inden for komplekse løsninger. Sammen med WEAREHEAVY kan vi imødekomme flere digitale behov uden at gå på kompromis med kvalitet, faglighed eller kultur."
WEAREHEAVY fortsætter som selvstændigt bureau
Selvom WEAREHEAVY bliver en del af Dwarf, fortsætter bureauet som selvstændig enhed. Teamet bevarer sin enkle og effektive arbejdsform, hvor kreative digitale leverancer løses effektiv transparent og med fokus på kvalitet.
“For os har det været vigtigt at være en del af et fællesskab, der deler vores tilgang til det digitale håndværk. At blive en del af Dwarf giver os mulighed for at udvikle os, få faglig sparring og adgang til kompetencer på større platforme, mens vi bringer vores styrker med ind i samarbejdet", siger Thomas Kjaergaard, Co-founder, WEAREHEAVY.
Et fagligt miljø, der giver plads til forskellighed
Partnerskabet giver WEAREHEAVY mulighed for at udvikle sig fagligt og kommercielt uden at gå på kompromis med nærhed, transparens og direkte kundedialog. Samtidig får teamet adgang til Dwarfs ekspertise inden for strategisk udvikling, kreativitet, kompleks teknologi og drift.
“Vores fokus er på at blive så skarpe som muligt på det, vi laver, mens vi vokser i vores eget tempo. At blive en del af Dwarf giver os mulighed for at udvikle os, få adgang til et stærkt fagligt miljø og kreativ sparring, uden at miste den måde, vi arbejder på. Det, at vi deler værdier og syn på design og tech, gør samarbejdet både naturligt og inspirerende”, fortæller Simon Busborg, Co-Founder hos WEAREHEAVY.
Når tre bliver til én: Dwarf, Benny Box & WEAREHEAVY