2022
Nyt niveau for digital roomservice
Ikke flere sløje hjemmelavede Cuba Libre uden is på hotelværelset. Nu har Comwells gæster adgang til det fulde sortiment af cocktails fra baren og lækkerier fra køkkenet i hotellet nyeste digitale tilbud – Comwell Concierge.
Opgaven
Roomservice er ikke nogen ny opfindelse. Ifølge Wikipedia var The Waldorf Astoria I New York de første med et systematisk roomservice-tilbud. Det var i 1931 – i øvrigt samme år, hvor hotellet kunne prale af elektricitet på alle værelser. Siden har hotelbranchen eksperimenteret med mange forskellige roomservice-tilbud. Alt fra en pricey minibar, lost-in-translation telefonbestilling til receptionen, internt TV med tekst-tv-like selvbetjening, det skrabede menukort der matcher udvalget på korte Ryanair ture er prøvet af i forskellige kombinationer.
Comwell kom til Dwarf med et ønske om at hæve barren væsentligt. Et tilbud om iskolde cocktails og rigtig varm mad. Fuldt sortiment, bestilling fra og til alle lokationer på hotellet, mobile first på niveau eller bedre end de bedste takeaway-platforme - med et minimum af nye administrative rutiner.
Løsningen
Løsningen er Comwell Concierge. En mobile first self-service platform, der kan bruges lokalt på en stor del af Comwells hoteller. I første omgang til at bestille cocktails fra baren, mad fra restauranten samt alle lokale servicetilbud indenfor spa, massage, skønhedspleje og shopping. Det hele handler om bekvemmelighed, så Comwell Concierge kan bruges fra og til alle lokationer på hotellet. Til en nightcap på værelset, en let anretning til et møde der trækker ud eller til en cocktail i pejsestuen efter endt arbejdsdag. På lidt længere sigt skal platformen udvides med andre ”on location”-services som f.eks. digital værelsesnøgle, ind- og udtjekning.
Løsningen er designet mobile first og benytter kendte navigationsprincipperne fra moderne selvbetjenings- og takeaway løsninger. Sektioner af cards i produktgrupper der kan bladres i horisontalt, med indledende onboarding der folder konceptet og tilbuddet ud, mens bestillingsflowet afvikles i et overlay, der guider kunden igennem købsprocessen - én beslutning ad gangen.
Farvepaletten er afstemt til Comwells overordnede visuelle identitet, men farverne guider samtidig gæsterne i forhold til den konkrete lokationen/situationen. Blå toner for spa, massage og wellness, grøn/sand for alt hvad der foregår udendørs og en gylden palette til alt indendørs hygge i restaurant, bar og på værelset. Oplevelsen er billede båret og drager fordel af Comwells høje niveau for produkt- og locationbilleder, så det næsten er umuligt at browse i applikationen uden at få alvorlige snack- eller cocktailcravings.
Både den kundevendte brugeroplevelse og det tilhørende Order Management System vendt mod personalet er udviklet i vue.js, mens backenden er udviklet i Laravel med et tilhørende Laravel Nova panel, som hotellet bruger til administration af lokale tilbud og services, åbningstider og produktionstider.
Resultat
Løsningen rulles ud hotel for hotel og er primo juni 2023 tilgængelig på cirka halvdelen af Comwells hoteller. Vi har lige rundet 3.000 ordrer og de første tal viser, at der plukkes varer fra et ret bredt udsnit af sortimenter. Fleste burgere, øl og sodavand – men også steaks, tapas og Mojitos klarer sig fint.
Udover det direkte salg bliver løsningen brugt i baren til at browse i udvalget af specialøl og cocktails, der tager sig flot ud på platformen. Comwell Concierge er ét element i Comwells digitale tilstedeværelse, læs mere her i vores anden Comwell case.
"Vi er meget tilfredse med vores samarbejde med Dwarf. Deres ekspertise inden for service design, design thinking og udvikling har resulteret i et professionelt, brugervenligt digitalt værktøj, der opfylder vores specifikke krav. Dwarf anvender en helhedsorienteret tilgang til agil udvikling, der omfatter forskellige aspekter af processen for at sikre omfattende resultater. Deres engagement, ekspertise og dedikation har gjort vores samarbejde til en stor succes."
Stefan Bovien
Digital Specialist, Web Integration & Strategy hos Comwell
Stefan Bovien
Digital Specialist, Web Integration & Strategy hos ComwellPeople
Team
Mie Nanna Lybye
Project Manager
Nicklas Andersen
Digital Designer
Markus Hylleberg
Frontend Developer
Relateret cases
Comwell
Relevant, hurtigt, nemt og lækkert