2017
Tons-tung takeaway
Gratis levering til hoveddøren, 100 km prøvetur, 14 dages fri returret, 360 graders billeder inde og ude, komplet servicehistorik og dokumentation af hver en skramme. Det er kernen, i det koncept vi har udviklet sammen med ALD til onlinesalg af velholdte brugte leasingbiler. Det er ”en bruger- og serviceoplevelse med en kurv”. Noget af det vi er bedst til.
Opgaven
For os almindelige mennesker, der køber bil hvert 3-5 år, kan det godt give lidt kriller i maven at købe brugt. Er bilen nu i orden? Er der skjult gæld i bilen? Er motoren sund? Og hvad med undervognen? For selvom brugtbilsmarkedet er kommet på de digitale medier, er der ikke meget i selve processen, der har ændret sig. Jo, køberen får et godt overblik over de brugte biler, der er til salg. Men de skal stadig bevæge sig ned til forhandleren, eller en privat sælger for at se og prøvekøre bilen. Og selv her, kan det være svært at forholde sig til, om det er et godt køb, og om sælger er til at stole på. Dwarf fik til opgave at udvikle helt ny digital platform, der skulle tage udgangspunkt i en ny salgsproces.
Løsningen
Efter ALD's grundige analyse af kundernes bekymringer og behov, udviklede Dwarf i samarbejde med ALD en ny og fuld digital forretningsmodel, qigo.dk, på blot 4 måneder. Året efter blev løsningen konsolideret ind i ALD brandet og blev til ALDCarmarket.dk, da qigo.dk havde vist, at forbrugerne var klar til at købe biler online.
Med en nyudviklet intuitiv søgefunktion, der tager udgangspunkt i brugernes behov, har vi skabt en platform, hvor kunderne kan søge, udforske og købe bilen hjemmefra sofaen. Hele vejen igennem kan de få råd og vejledning fra ALDs fagmænd i chatten. Bilerne leveres med samme garantier og muligheder for finansiering, som nye biler. Og de bliver ovenikøbet leveret til døren med 14 dages fuld returret. Ved hjælp af forbrugerindsigt, intelligent brug af data og ALDs unikke produkter og services, har vi skabt en helt ny platform, der gør det nemt og trygt at købe brugt.
Webshoppen er opbygget i Laravel og inkluderer funktioner som f.eks. 360 graders billedfremvisning af en bil ind- og udvendigt. Samtidig udviklede Dwarf en mobilapplikation, som mekanikerne bruger til at gennemgå bilen for skrammer og tage “hero-shots” med.
Resultat
Kunderne har taget godt imod konceptet. Websitet bliver flittigt brugt, og der sælges mange biler om måneden gennem ALDCarmarket.dk. Og det tal stiger måned for måned.
"Projektet har været intensivt, og jeg er meget imponeret over, hvordan Dwarf har grebet opgaven an, både strategisk og ift. eksekvering."
Henrik Engel Eichen
COO hos ALD Automotive
Henrik Engel Eichen
COO hos ALD AutomotivePeople
Team
Oliver Wang Hansen
Chief Technology Officer
Lars Østergaard
Senior PHP Developer
Thomas Gross Rasmussen
Frontend Developer
Danni Olsen
Senior Frontend Developer
Relateret cases
Accord
LP’en er død. Længe leve LP’en.