Karriere


Don’t fight us – join us!

Er du en del af branchen, veletableret eller et spirende talent? Er du samtidig på udkig efter en arbejdsplads, hvor dine kollegaer deler dit faglige engagement og ambitionsniveau, men hvor fælleskabet og samarbejdet på tværs af faglighed vægtes højt, så kunne Dwarf være stedet for dig. Vi vokser og har derfor løbende brug for nye kollegaer, men selv hvis der ikke er nogen åbne stillinger, er vi altid interesseret i at høre fra potentielle nye kollegaer.

Aktuelle jobopslag

Lige nu er vi på udkig efter en kollega, der matcher nedenstående profil. Hvis du vælger at søge et job hos Dwarf, foregår det gennem platformen Elvium. Den er ikke helt så visuelt indbydende, som de ting vi bygger, men den sikrer, at vi har styr på processen.

FD

Frontend Developer

Full-Time

Karriere
Om os

Besked fra ledelsen

Vores kulturbog.

Arbejdspladsen Dwarf

De ting, der bare skal være i orden og stå i din kontrakt - og så bonus.

Bonus

Hver måned bliver 25% af resultatet afsat til en kollektiv bonuspulje, der deles mellem alle medarbejdere. Udbetalingen sker kvartalsvist – og man er med fra første hele kvartal, man er ansat.

Pension

Selvom der er over 30 år til, at den gennemsnitlige medarbejder skal på pension, tilbyder vi pension til alle fuldtidsansatte på Dwarf.

Medarbejderudvikling

Alle medarbejdere har løbende 1-til-1 samtaler med deres nærmeste chef, hvor udviklingen af den enkeltes kompetencer er på dagsorden. Vi forsøger at planlægge arbejdet, så alle kan lære noget nyt gennem varierede opgaver, opkvalificering og nye teamkonstellationer.

Ferie

Vi tilbyder 5+1 uges betalt ferie, og bureauet holder lukket i uge 29 og 30 – og igen mellem jul og nytår. Dér holder alle fri – resten kan aftales.

Balance i arbejdslivet

Det der får arbejds-, privat- og familielivet til at hænge sammen.

Arbejds- og flextid

De fleste er på arbejde fra 9-17, men har du børn eller andre gode grunde til at ønske lidt skæve arbejdstider, så kan du flexe. Du skal være på pinden eller online fra 10-15, men resten er ret fleksibelt.

Balance

Dwarf er ikke tilmeldt DM i pælesidning. Vi planlægger efter at nå alt indenfor almindelig arbejdstid. Dét sker, at vi bliver hængende for at nå i mål op til en deadline, men det er undtagelsen, der bekræfter reglen. Vi planlægger efter, at alle kan have et godt arbejds- og privatliv.

Barsel og orlov

Dwarf tilbyder fuld løn i nogle uger under barsel, og så er Dwarf også medlem af Barselsfonden, hvilket giver mulighed for en fornuftig ordning den resterende tid, som man godt kan være tilfreds med. Der er også mulighed for at søge orlov, hvis man skal jorden rundt med ungerne eller noget andet. Specielt hvis man melder det ud i lidt god tid.

Indflydelse

Dwarf er ikke større, end at alle kan fylde noget på bureauet. Vi spiser morgenmad sammen hver fredag og skiftes til at fortælle om noget, vi er optaget af. En opgave, tech, design, interne idéer, succeser og BIG mistakes. Vi vil gerne bliver klogere hver dag. Én gang om året er vi desuden med i Great Place to Work, hvor alle giver anonym feedback og input til bureauet. Aktuelt er vi branchens 4. bedste arbejdsplads, men bare vent…

Sundhed og velvære

Det der gør hverdagen god og sygedagene færre.

Sundhedsforsikring

Dwarf tilbyder alle fuldtidsansatte en sundhedsforsikring, der giver adgang til kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapi osv. Du har også mulighed for at få familie/børnedækning.

Ryge-stop kursus

Vi tilbyder alle et ryge-stop kursus. En smule hjælp rækker langt...

Sund frokost og fri frugt

Vi har en sund frokostordning, hvor der er plads til alle, uanset om du foretrækker halal, almindelig, vegetar eller vegansk mad. Vi tilbyder også fri frugt til alle.

Tilskud til fitness

Vi passer på dit helbred, uanset hvor du er henne. Derfor tilbyder vi at betale 50% af dit fitness abonnement.

Kaffe- og tebar

Vi har alt hvad hjertet begærer af kolde og varme drikke. Vi har endda vores egen kaffe- og tebar med et lille bar-køleskab til alle de kolde drikkevarer.

Dwarf Sport Club

Medlemmer af Dwarf Run Club løber, og Dwarf Fitness Club træner begge en gang om ugen, og de er altid på udkig efter nye medlemmer! Synes du, at det sjoveste ved at løbe er at skifte retning, så har vi også en badmintonklub "Dwarf Bad Club".

DHL

Vi er med hvert år – løbere, gående og heppende. Alle der løber ”alderssvarende hurtigere end direktøren” får en fridag. Vi serverer drinks og barbecue til alle efterfølgende. DHL er lidt vores anden sommerfest.

Sjov og ballade

Det der gør fredage og festdage til noget helt andet end hverdage.

Fredagsbar

Barvognen kører kl. 16.00 hver fredag. Alle kan blive barvognsfører, og man bestemmer selv, om det bare er en ramme kolde øl, der bliver tilbudt eller om man går all-in med cocktails og paraplydrinks.

Fester

Vi har to faste årlige fester på bureauet, vores sommerfest og julefrokost - og så er der alt det, der ellers bliver taget initiativ til i løbet af året. Vi gør altid meget ud af fester. Bureauet kommer med budgettet, men festudvalget bestemmer.

Toys

Vi er jo et bureau. Så selvfølgelig har vi bordfodbold, DJ pult og musikanlæg, lysshow, fadølsanlæg og en PlayStation. Vi gør os umage – også når vi fester og hygger os.

Familiearrangementer

Vi har en enkelt årlig jule-klippe-klister-gløgg-og-æbleskiver-tradition for (børne)familier. Alle der kan håndtere en saks og en limpistol uden at komme alvorligt til skade er velkomne. Tilsammen har vi 65 børn på Dwarf, så det er et halvstort arrangement.