Sikkerhedsstyrelsen: Selvbetjening betalt hjem på 80 dage

Det er vores erfaring, at lanceringen af Eeweb har været en succes hele vejen igennem. Og det gør en kæmpe forskel for elinstallatørerne i deres daglige arbejde.

Mads Risgaard Knudsen, TEKNIQ Installatørernes Organisation

Fra maj 2012 blev det obligatorisk at få foretaget et el-eftersyn ved hussalg i Danmark – og Sikkerhedsstyrelsen fik det overordnede ansvar for opgaven.

Sikkerhedsstyrelsen havde naturligvis styr på, hvilke informationer der skulle samles ind og indberettes, men der var ikke truffet nogen valg i forhold til teknologi eller brugergrænseflade. Sikkerhedsstyrelsen fandt vej til Dwarf gennem SKI.

Konceptet og den tekniske løsing blev derfor skabt i et tæt samarbejde mellem Sikkerhedsstyrelsen, Dwarf og en brugergruppe af elinstallatører for at sikre, at løsningen passer 100 procent til de konkrete arbejdsgange og processer og dermed skaber mest mulig værdi.

1. maj gik Sikkerhedsstyrelsen i luften med et nyt selvbetjeningssystem udviklet af Dwarf i Drupal 7. Efter 20 dage havde løsningen været brugt til 6.000 el-eftersyn og sparet tonsvis af tid for elinstallatørerne og ansatte i Sikkerhedsstyrelsen.

Fungerer ude i marken

Løsningen er udviklet på open source platformen Drupal 7 og består af et lukket selvbetjeningssystem til iPads og andre tablets, så el-installatørerne skriver rapporten direkte, mens de gennemfører el-eftersynet hos kunden. Kombinationen af open source webteknologi, HTML5 og online tablet computere er en stærk kombination, når man udvikler selvbetjeningsløsninger, som skal fungere ”ude i marken”. Og vi er stolte over, at det er lykkedes at bygge et indberetningssystem som alle parter har været meget tilfredse med.

Den samfundsmæssige værdi af systemet handler først og fremmest om at nedbringe ulykker og brande forårsaget af gamle gør-det-selv-el-installationer. Men løsningen sparer også masser af arbejdstid for elinstallatørerne, når de laver eftersynet og indberetningen i én sammenhængende arbejdsgang ude hos kunden. Systemet er blevet så positivt modtaget, at det gebyr, som udgør under 4% af den pris installatørerne sælger rapporterne for, finansierede udviklingsbudgettet i løbet af 80 arbejdsdage.

På Dwarf arbejder vi for at skabe synlig værdi for vores kunder, og denne case er et godt eksempel på værdifuld digitalisering i den offentlige sektor, så den er vi ret stolte af. Den er også et eksempel på at webteknologi kan være et meget konkurrrencedygtigt alternativ til traditionel og ofte dyr applikationsudvikling.

Sikkerhedsstyrelsens løsning er et arbejdsredskab, som sparer tid og penge hver eneste dag for både myndigheder og for de el-installatører, der skal bruge systemet.

Book et møde med en dværg