Back
Om DWARF

Vi sælger ikke noget, vi ikke selv ville have købt.


Omkring 50 dværge prøver dagligt at leve op til det kodeks. Vi har eksisteret siden 2000 og er stærke indenfor digital forretningsudvikling, UX, design, automation, frontend- og backendudvikling.

Show me the money

Vi sælger ikke noget, vi ikke selv ville have købt. Det lyder jo meget godt, men det er ikke noget vi siger for at lyde flinke. Snarere fordi vi har en klar egeninteresse i, at alle projekter, vores kunder køber af os, skaber resultater der kan dokumenteres. Gør de dét, bliver afregningen til Dwarf blot et spørgsmål om at bruge lidt af det øgede dækningsbidrag til at betale leverandøren. Og så er der gode muligheder for, at samarbejdet kan fortsætte i mange år.

Værdien opstår, når vi i fællesskab designer en brugeroplevelse, der får jeres kunder til at gøre netop dét, der skaber værdi for jeres forretning. Derfor er vi først glade, når både vores kunder og vores kunders kunder er glade.

Omkring 50 dværge prøver dagligt at leve op til det kodeks. Vi har 20 års erfaring og er stærke indenfor digital forretningsudvikling, UX, design, automation, frontend- og backendudvikling.

Vi har en klar egeninteresse i, at alle projekter, vores kunder køber af os, skaber resultater der kan dokumenteres.

Forstå, vælg, udfør

Som vi skriver i vores manifest, bliver ALT digitaliseret. Der findes ikke en branche eller et job som ikke konstant bliver udfordret og redefineret. Men det betyder ikke, at alt er lige vigtigt. At man bare kan digitalisere butikken fra en ende af.

Det betyder faktisk det modsatte; at med så mange muligheder og typisk begrænsede ressourcer, bliver den vigtigste opgave at vælge det rigtige projekt. Det projekt der rummer det største digitaliseringspotentiale. Dét valg handler om mennesker, forretning og teknologi. At projektet appellerer til brugerne, giver forretningsmæssig mening og bidrager til værdiskabelsen – og at det er teknisk muligt at udvikle indenfor de rammer I opererer under. Derfor tager vi altid udgangspunkt i én og samme proces.

Med uendelig mange digitale muligheder og begrænsede ressourcer er den vigtigste opgave at vælge det rigtige digitale projekt.

DWARF stage gate model

Vi ved en masse om digitalisering – men typisk alt for lidt om netop jeres branche eller virksomhed. Selv hvis I allerede har valgt projektet, er det afgørende for succes, at vi forstår jeres ambitioner, rationalet og målsætningen, så vi i fællesskab kan lave den bedste mulige afgrænsning af projektet.

Det er dét, der er fokus på i de to første trin af procesmodellen, hvor vi går fra overordnet idé til et færdigt koncept med klare succeskriterier, der er testet på rigtige brugere og tegnet og beskrevet på et niveau, der gør det muligt at specificere og planlægge design, UX og udviklingsarbejdet og komme med et overordnet estimat på opgaven. Vi har også oversat succeskriterierne til nogle parametre og nøgletal, så vi ved, hvad det er vi skal måle på, når vi skal følge op på performance efter at projektet er gået live.

Samarbejde er nøglen. Vi ved en masse om digitalisering – men til en start alt for lidt om netop jeres branche eller virksomhed.

Næste fase handler om brugeroplevelsen – den helhed som strukturer, navigation, flows, visuelt sprog, designprincipper, farvesystemer, tonalitet og billedstil danner. Vi designer for at få mennesker til at handle. Det handler mindre om pænt eller grimt og mere om godt eller dårligt. Det er godt, når det får brugerne til at gøre dét, der skaber værdi for jeres virksomhed. Og det kan måles.

Undervejs sørger vi for, at alle kompetencer bringes i spil, så projektet ikke senere bliver ramt af uforudsete problemer i udviklingsfasen – f.eks. når løsningen skal integreres med eksisterende systemer.

For større projekter vil UX/designfasen munde ud i en detaljeret prototype med tilhørende kravspecifikation, så projektet kan brydes ned i epics og userstories, estimeres og planlægges i en stribe produktionssprints, hvorefter udviklerne på teamet tager styringen sammen med projektlederen.

Vi designer for at få mennesker til at handle.

Kvalitetsbevidste geeks

Dwarf hører til i geek-enden af den digitale branche. De fleste udviklerdværge er teknisk tunge og har bygget store, komplekse og superstabile løsninger til vores kunder i Laravel, Drupal, eller Umbraco. Efter 20 år har vi også implementeret til et hav af eksterne ERP, CRM, lagerstyrings- og betalingssystemer m.m. Lægger du vægt på teknisk tyngde, så er vi ikke et helt ringe valg.

Uanset projektets størrelse er vores grundholdning, at kvalitet i udviklingen betaler sig. Det er dét, der gør, at løsningen kører stabilt og lynende hurtigt, er nem at vedligeholde og kan videreudvikles.

Man kan sagtens komme 'billigt i luften' med lidt standardmoduler bundet sammen med spaghettikode, men det er en meget dyr måde at spare penge på, hvis onlineprojektet skal være en del af jeres forretning og værdiskabelse.

Når vi er i produktion, så er det udviklerne, der står for demoen efter hvert sprint og dermed udviklerne, der står på mål for kvaliteten i koden. Og når projektet er afsluttet og live, er det samme team af udviklere, der står for den efterfølgende videreudvikling og support.

Man kan sagtens komme 'billigt i luften' med lidt standardmoduler & spaghettikode, men det er en meget dyr måde at spare penge på.

Det aftalte, til tiden og uden fejl

Når vi spørger vores kunder om, hvad de lægger størst vægt på, når de skal vælge digitalt bureau, så kan svaret skrives sammen til: "At få det aftalte projekt leveret til tiden, til den aftalte pris og uden fejl".

Skal det lykkes, kræver det en rolig og koncentreret arbejdsproces, en ensartet høj kvalitet i leverancerne og en systematisk dialog med kunden, så både kunde og team er 100% klar over, hvor projektet er lige nu, hvilke konsekvenser forskellige valg har, og hvad der forventes af hvem hvornår.

At styre dén proces er projektlederens fornemmeste opgave og har altid højeste prioritet.
Når du bliver kunde hos Dwarf, får du en fast projektleder, som er bindeleddet mellem din organisation og dit team hos Dwarf, og du kan forvente hurtigt svar og handling, når du henvender dig.

Gode møder starter til tiden, har en dagsorden, der er afstemt med kunden og ender med et referat. Fremdrift er det arbejde, man laver mellem møderne.

Vi bruger en stribe digitale værktøjer til at holde styr på det hele. Og andre værktøjer til at mødes online. Det er smart, men det erstatter ikke gode samtaler og fysiske møder. Specielt hvis der er noget, der skal forklares eller diskuteres. Gode møder er en del af den samlede leverance og kundeservice. Som vi skriver i vores interne værdibog:

"Gode møder starter til tiden, har en dagsorden, der er afstemt med kunden og ender med et referat. Møder beviser ikke fremdrift i et projekt. Møder holder man for at koordinere og sikre sig, at alle er enige om retningen. Fremdrift er det arbejde, man laver mellem møderne."

Om vi lever op til dét, kan du jo undersøge. Vi giver gerne en kop kaffe.