Back

PHP Udvikler

Dwarf er et digitalt bureau, der laver værdiskabende og kundetilpassede løsninger baseret på de nyeste teknologier. Vi har fart på og ambitioner – og søger derfor en ny kollega til vores team af dygtige PHP-udviklere.

Job type Fuldtid
Ansøgningsfrist Hurtigst muligt
Erfaring +3 år

Om stillingen

Du kommer til at arbejde sammen med et hold af specialister med stærke kompetencer inden for forretningsudvikling, kommunikation, brugervenlighed og design, teknologi og projektledelse. Derudover bliver du del af en udviklingsafdeling bestående af systemudviklere, frontend-udviklere og systemarkitekter. Det giver dig gode muligheder for sparring i projekterne omkring de løsninger, du er med til at udvikle. Du vil komme til at arbejde med mange forskelligartede opgaver for Dwarfs kunder, og vil i høj grad selv være med til at præge graden af din kundekontakt, dit ansvar, din specialisering og videreudvikling.

Kompetencer

  • Min. 3 års erfaring med enten Laravel eller Drupal (men hvis du er et vildt talent uden mange års erfaring, så vil vi også høre fra dig)
  • AWS
  • Docker
  • Løsningsorienteret
  • En team player
  • Gitflow
  • Frontend erfaring med ReactJS eller VueJS (ikke nødvendigt men et plus)

Din profil

Du må også meget gerne have erfaring med Docker og Vagrant i et Amazon Cloud setup. Du arbejder struktureret og kontinuerligt med dine arbejdsopgaver. Det er afgørende, at du kan arbejde selvstændigt, at du er i stand til at tage ansvar for dine arbejdsopgaver, har respekt for deadlines og er omstillingsparat, da vi vil gøre meget for at gøre vores kunder glade.

Vi arbejder altid i teams, så du skal være en god holdspiller og kunne lide at arbejde sammen med både webdesignere, frontendudviklere og projektledere. Dit fokus på helheden af websiderne er mindst lige så vigtigt som dine evner for det tekniske. Derudover skal du være kvalitetsbevist, fleksibel og kunne lide at arbejde med både små og store opgaver. Humoristisk sans er også i høj kurs. For på Dwarf skal det være sjovt at gå på arbejde. Vi lægger vægt på en uhøjtidelig omgangstone, der går hånd i hånd med et højt fagligt niveau.

Vi tilbyder

  • Fuldtids ansættelse
  • At arbejde for nogle af DK’s sejeste kunder
  • Ungt miljø (Ja vi har øl, drinks, whiteboards, kaffe maskine, bordfodbold, disko-kugle dvs :))
  • Frokost ordning
  • Team events
  • Løn efter kvalifikationer
  • Og meget mere..
Spørgsmål? CTO Oliver Wang Hansen
ohan@dwarf.dk