Back
Insights

Kan vi så få noget service!


På ti år er kundeoplevelse og serviceniveauet hos webshops blevet markant bedre, men kundernes begejstring er mildt sagt ikke fulgt med. For 4. gang har Dwarf spurgt 2000 danskere om deres yndlingsshops og digitale indkøbsvaner.

Shop Excellence 2019

Mens de digitale kanaler dominerer indenfor salg af services som f.eks. rejser, billetter, hotelovernatninger og streaming af film og musik – dominerer den fysiske shoppingoplevelse stadig, når det kommer til fysiske varer. Trods betydelige investeringer er det stadig kun 1 ud af 5 danskere, der erklærer sig helt enig i udsagnet: ”Jeg nyder at shoppe på internettet”. I en stribe artikler vil vi forsøge at afdække, hvorfor det tilsyneladende er så svært at matche kundernes forventninger til den digitale shoppingoplevelse og hvordan de dygtigste digitale købmænd arbejder med denne udfordring. Læs de første resultater og følg med her.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen Shop Excellence 2019 er gennemført af det digitale bureau Dwarf. Analyseinstituttet Userneeds har stået for dataindsamlingen via Danmarkspanelet. Panelet er repræsentativt for befolkningen i Danmark i aldersgruppen 18-65 år. I alt har 1.999 personer besvaret spørgeskemaet. 1.902 af respondenterne har handlet online indenfor det seneste år - og samlet har de givet 4.125 uhjulpede anbefalinger. Figurer og resultater må anvendes med tydelig kildeangivelse: www.dwarf.dk/insights