Back
C
o
m
w
e
l
l

B
u
s
i
n
e
s
s

Som en af landets største hotelkoncerner er Comwell kendt for et bredt repertoire af hoteller, spredt over 17 lokationer i Danmark og Sverige. Derudover er koncernen specialister indenfor møde- og konferencefaciliteter, hvilket de år efter år høster priser for.

Opgave

Med sin brede vifte af hoteller tilbyder Comwell luksuriøse spa-retreats, city-breaks og gourmet-weekender, til fantastiske møde- og konferencemuligheder for både virksomheder og private.

Ud over at sikre at sitet er æstetisk og visuelt appellerende – og klart giver brugeren lyst til at besøge hotellerne – har det været en høj prioritet, at løsningen reflekterer den unikke kvalitet, hvert enkelt hotel er kendt for, samtidig med at Comwell, som koncern, står som en stærk afsender.

Derudover var en af ambitionerne at optimere booking flows for hotelreservationer og møder – og sikre, at brugeren let og intuitivt kan booke alt fra fødselsdagsfesten og bestyrelsesmødet til et mini-ophold med konen eller kæresten.

Løsning

Løsningen er bygget i Laravel, der med sit fleksible open source framework gør sitet lynhurtigt, selvom det er båret af rige visuelle elementer som billeder og videoer. Dette er suppleret med Statamic, et intuitivt og tilgængeligt CMS, der skal gøre hverdagen væsentligt nemmere for Comwells digitale redaktører.

Den endelige løsning afspejler det fokus, der er blevet lagt på brugeroplevelsen, et flot æstetisk univers og en tilgængelig og overskuelig struktur. Det betyder, at alle besøgende oplever et ensartet udtryk på tværs af de mange forskellige hotel- og undersider, og har let ved at finde den information de søger – samtidig med, at man oplever hotellerne som steder, man virkelig har lyst til at besøge.

Resultat

Den endelige løsning giver Comwell mulighed for let og ubesværet at udfolde deres digitale univers og fremvise deres flotte og unikke hoteller og high-end services – og samtidig kommunikerer sitet det overordnede udtryk af kvalitet, som Comwell, som koncern, gerne vil stå for. Trods brugen af rige medier er performance stadig lynhurtig, og det giver Comwell mulighed for nemt at skalere sitet til at omfatte flere nye hoteller og nye markeder.

Samtlige booking-flows er blevet redesignet, og der er taget højde for de touchpoints og pains både Comwell og deres kunder tidligere er stødt på; Ønsker gæsten tidlig check-in? Eller måske kaffe og kage ved ankomst, eller en børneseng på værelset? Alt dette er tænkt ind i reservationsflowet, så man slipper for unødvendige telefonopkald eller ventetid ved ankomst. Dermed understøtter løsningen også levering af den service og kvalitet, Comwell er kendt for.

Udsagn

”Med det nye Comwell.com har vi, i samarbejde med Dwarf, skabt en ny og lækker platform, som lever op til markedets forventninger til os som hotelkæde. Med Dwarf har vi fundet en samarbejdspartner der har formået både at lytte til vores behov, og udfordre os. Ambitionen med det nye site har været at sikre vores kunder en online brugeroplevelse der tilsvarer vores fysiske rammer, og at sitet præsenterer hvert enkelt af vores hoteller og deres særtegn visuelt."

Daniel de Visme, Marketingdirektør, Comwell Hotels

Løsning

Website

Kompetencer

  • Digital strategi
  • UX - og UI - design
  • frontend udvikling
  • backend udvikling
  • systemintegrationer

Tech

PHP / ReactJS / VueJS / SASS / Laravel / Statamic

Integrationer

Spectra / Carma Automation

År

2019