Super simpel gratis to-do app

Nye løsninger

Dwarf er gået live med en super simpel to-do app til iPhones.  Vi ved godt, at ”markedet for to-do apps” er rimelig mættet. Det er ikke dét, projektet handler om. App’en er et eksperiment, der gerne skulle lære os på Dwarf noget om, hvordan man kan sprede brugen af en app, hvis man ikke kan stå på skuldrene af et stort website.

Vi er stadig stolte af vores mobilsite til TV2SPORT og vores sushi-app til Sticks’n’Sushi, men begge løsninger har jo et solidt fundament på nettet i forvejen. Med tododone-app’en er vi på bar bund.

Første step er naturligvis, at app’en løser en opgave bedre end alternativerne, hvilket vi i al beskedenhed mener, at den gør. Men dét er alligevel ikke nok til succes i App Store. Succes kræver synlighed, og det vil vi så eksperimentere med de næste par måneder.

Læs mere og hent app’en her.