Dwarf styrker dialogkompetencer via partnerskab med Oracle

Nyheder om Dwarf

Dwarf er et digitalt bureau, der udvikler alle typer af værdiskabende og kundetilpassede web-, app- og mobilløsninger. En væsentlig del af værdiskabelsen handler om at hjælpe vores kunder med at opbygge nære relationer til deres kunder, og hér spiller automatiseret dialogmarkedsføring en væsentlig rolle. Derfor er vi glade for, at vi netop har indgået et partnerskab med Oracle.

Igennem partnerskabet har vi mulighed for at tilbyde vores kunder endnu bedre muligheder for rådgivning og udvikling på de systemer, der ligger under Oracle Marketing Cloud. I første omgang drejer det sig primært om dialog- og automatiseringsplatformen Responsys, som er en avanceret platform til individualiseret markedsføring på e-mail, mobil, display, web og sociale medier.

Samtidig har en af bureauets største kunder, EDC, valgt at lægge udviklingen af ejendomsmæglerkædens dialogprogram hos Dwarf, så vi i fælleskab kan udbygge den digitale forretning på alle platforme  - og i forhold til alle kontaktpunkter med sælgere og købere af fast ejendom. 

Det er en god start, men vi mener, at rigtig mange af vores kunder kunne personalisere og automatisere deres kundedialog. Så hvis du har lyst til at høre mere om de muligheder, der ligger i en Responsys-løsning, så hiv fat i forretningsstrateg Andreas Mailand på 38160416 eller ama@dwarf.dk.

Læs mere om Oracle Responsys Marketing Cloud