Open Source i Faxe Kommune

Nye løsninger

Faxe Kommunes nye website bliver indviet i dag med tale af Faxes borgmester Knud Erik Hansen.

Dwarf har stået for struktur, design og udvikling. "Vi satte os for i fælleskab med Dwarf at udvikle et website, som skulle afspejle Faxe Kommune som en moderne, udadvendt offentlig administration. Både borgere og erhvervsliv skulle hurtigt og gnidningsfrit finde den information eller digitale selvbetjeningsløsning, de søger", siger Niels Weiglin, kommunikationskonsulent i Faxe Kommune.

Sitet skaber værdi ved, at borgere og virksomheder i kommunen får en bedre og hurtigere online betjening. Samtidig sparer løsningen Faxe Kommune for en del licensudgifter, hvor dén besparelse alene kan finansiere alle udviklingsomkostningerne på 2-3 år.

Effekten af den bedre onlinebetjening skal gerne kunne ses, når Digitaliseringsstyrelsen offentliggør "Bedst på Nettet 2012", og når vi selv følger op på vores store Kommunale Web Excellence måling i 2013. http://www.dwarf.dk/publikationer/kommunal_web_excellence.html

Fokus har været at gøre websitet enkelt og overskueligt med relateret indhold og relaterede selvbetjeningsløsninger. Der er desuden direkte fra forsiden lavet et selvbetjeningsunivers, hvor de forskellige selvbetjeningsløsninger kan filtreres på baggrund af behov eller målgruppe.

Det nye site kan ses her

Læs hvad Faxe Kommune selv skriver om løsningen her.