International hæder til Halifax

Nyheder om Dwarf

Bedst som vi troede prisregnen over Halifax' Burger on the Fly-løsning stilnede af, var der alligevel et enkelt dryp tilbage. Og hvilket et! Vores samlede digitalisering af Halifax’ restauranter modtog tidligere på måneden bronze ved årets Lovie Awards i kategorien Web services & Applications.

Awarden er europæisk forankret, og uddelingen finder sted i London i november måned. De nominerede og vinderne er udpeget af The International Academy of Digital Arts and Sciences, der også har en finger med i spillet til det amerikanske Webby Awards.

Vi er ret benovede over denne pris, som en smule uventet sætter de gode dværges arbejde i et sjældent internationalt perspektiv. Og vi er ekstra stolte over at være ét af bare syv danske bureauer, der sammen med en kunde vinder en Lovie Award i 2015. Her kan du se indstillingen til Lovie Awards af Halifax: Burger on the Fly.

Du kan også læse om hele digitaliseringen af Halifax fra A-Z.