Dwarf


Gratis whitepaper

Shop Excellence – hvad gør de bedste onlinekøbmænd (42 siders PDF).

Vi har spurgt 2.500 danskere om, hvor de foretrækker at handle på nettet og hvorfor?

Hvert kvartal udgiver Dwarf et whitepaper om et aktuelt digitalt emne. Vores whitepaper distribueres via nyhedsbrevet Dwarf Quarterly.

Loading

Tak for din interesse i vores whitepaper.

Hvis PDF'en ikke åbner automatisk, så klik her

Har du fat i de rigtige kunder?

Pas på trendy hjemmesider målrettet til de unge og webvante shoppere. Pengene på nettet ligger hos de 30 og 40-årige. Men pas på de udenlanske konkurrenter.

Alle 20 til 29-årige danskere har handlet på nettet og repræsenterer derfor den mest netvante målgruppe på nettet. Men før butikken bliver rigget til for at fremstå trendy efter de unges smag, er det værd at se på købekraften blandt kunderne. Her er det de 30 og 40-årige, der er mest interessante. De er flere, og de har flere penge.

Ganske vist har hele 100 pct. af de 20-årige e-handlet, hvor det ”kun” gælder for 81 pct. af de 30-årige. Men de 20-årige tæller 19 pct. færre mennesker i befolkningen sammenlignet med de 30-årige – 628.000 mod 749.000 - og har en disponibel indkomst, der er 35 pct. lavere. De 30-årige har en disponibel indkomst på 204.000 kr. i gennemsnit mod de 20-årige, der har 128.000 kr. Og ganske vist har kun 61 pct. af de 40-årige e-handlet, men der er 816.000 af dem med en disponibel indkomst på 233.000. Det viser en undersøgelse foretaget af Dwarf i samarbejde med analysehuset Userneeds. Se hovedresultater fra undersøgelsen her.

De 30-årige er derfor den klart mest interessante målgruppe på nettet. De er mange, de har penge, de er netvante, og de går ikke benhårdt efter prisen.

De 20-åriges relativt lave indkomst betyder ikke overraskende, at de lægger væsentligt mere vægt på prisen, når de skal handle på nettet. Hele 47 pct. siger, at prisen altid er helt afgørende for deres købsbeslutning. Det gælder kun for 39 pct. af de 30-årige og 34 pct. af de 40-årige.

De 30-årige er derfor den klart mest interessante målgruppe på nettet. De er mange, de har penge, de er netvante, og de går ikke benhårdt efter prisen. Udvalg og bekvemmelighed tæller mere. Dernæst kommer de 40-årige. Og først på tredjepladsen de 20-årige.

Det er selvfølgelig ikke lige meget, hvad man sælger. Takeaway, biobilletter og tøj er toppen af poppen på nettet for de 20-årige. 52 pct. af de unge har købt takeaway på nettet i løbet af det seneste år mod 18 pct. blandt de 40-årige. De 40-årige har til gengæld i højere grad købt flybilletter, feriehuse, pakkerejser og hårde hvidevarer.

Til gengæld er konkurrencen fra de internationale butikker hårdere, jo yngre kunderne er. Mens over 50 pct. af de 60-årige helst kun handler i dansksprogede butikker, gælder det kun 33 pct. af de 30-årige – og blot 25 pct. af de 20-årige. Kravet til pris og købsoplevelse skal med andre ord måles med international målestok. Det er svært at gemme sig bag grænserne på nettet. Og konkurrencen vil tage til i de kommende år i takt med, at kunderne bliver mere vant til at købe online og vælger at købe flere varer på nettet.

Hele 98 pct. af de, der har købt bøger, musik og film på nettet i løbet af det seneste år – nogle af de ældste og mest købte produkter på nettet - foretrækker i dag at handle online eller både online og offline. 40 pct. foretrækker udelukkende at handle online.

For varer som ting til hjemmet gælder det for 88 pct., at de gerne køber både online og offline. Tilsvarende køber 88 pct. gerne kosmetik både på nettet og i fysiske butikker. 69 pct. kan lide at handle sko både på nettet og i butikker, 60 pct. køber gerne tøj både i de virtuelle butikker og i murstensbutikkerne.

Hvordan købsoplevelsen på nettet forandrer indkøbsvanerne og præferencerne for hvilken kanal, man bruger, kommer blandt andet til udtryk, ved at kun 12 pct. af dem, der har købt kosmetik online inden for det sidste år foretrækker fysiske forretninger i dag. Webshop 50 listen over danskernes foretrukne netbutikker reflekterer da også, at danskerne køber flere og flere forskellige varer på nettet - og gerne gør det i udenlandske butikker. Se listen over de 50 mest populære webshops her.

Hvad angår de fysiske varer, sælger de mest populære butikker alt fra bøger, film, musik, tøj, sko, elektronik og pizzaer, mens de mest populære forhandlere af ikke-fysiske varer sælger billetter til biograf, teater, fly og alverdens rejser. Og for eksempel dyster svenske Hennes & Mauritz og Ellos samt amerikanske Esprit med danske Bonaparte og Smartguy om at sælge tøj til danskerne.

Signalet er meget klart. I takt med at nye generationer forbrugere vokser op med stadig bedre netbutikker, mister offline-butikkerne gradvist taget i kunderne.

- Publiceret i Dwarf Quarterly, 4. kvartal 2009

Gratis whitepaper

Hvert kvartal udgiver Dwarf et whitepaper om et aktuelt digitalt emne. Vores whitepaper distribueres via nyhedsbrevet Dwarf Quarterly.

Loading

Tak for din interesse i vores whitepaper.

Hvis PDF'en ikke åbner automatisk, så klik her

 

Tak for din bestilling af en opringning. Du vil snarest blive kontaktet af os.

Tak for din bestilling af en opringning. Du vil snarest blive kontaktet af os.

Du er også tilmeldt Dwarfs nyhedsbrev, som du vil modtage hvert kvartal.

 

Tak for din tilmelding til Dwarfs nyhedsbrev.

 

Tak for din interesse i vores brochure. Hvis du har en popupblokker installeret, kan du hente vores brochure her istedet.

Tak for din interesse i vores brochure. Hvis du har en popupblokker installeret, kan du hente vores brochure her istedet.

Du er også tilmeldt Dwarfs nyhedsbrev, som du vil modtage hvert kvartal.

  • Download brochure

    En skønsom blanding af det, vi er lidt stolte af. Det er samtidig en god almen introduktion til Dwarf og vores måde at tænke og arbejde på.

    Bestil brochureTilbage
  • Tilmeld nyhedsbrev

    Modtag Dwarf Quarterly: Kvartalsvis inspiration til at tænke i elektroniske kanaler. Få strategiske artikler og redskaber leveret direkte til din indbakke. Læs mere

    Loading
  • Ja tak, send mig Dwarfs nyhedsbrev Nej tak, en anden gang måske Loading
  • Ring mig op

    Vil du høre mere, så efterlad dine cifre og vores mest kompetente dværg på området giver dig et kald.

    Ring mig opTilbage

Menu



Bernhard Bangs Alle 25. 2000 Frederiksberg. T: (+45) 38 16 00 00

Info in english