Selv mindre justeringer i designet kan rykke væsentligt på brugernes adfærd – og på internetprojektets lønsomhed
Gennemsnits-netsurferen i Danmark spilder hvert år næsten 19 timer på nettet, fordi han eller hun farer vild på nettet og ikke kan finde det, vedkommende leder efter. Det svarer næsten til den samlede længde af alle 24 afsnit af tv-serien Matador. Til sammenligning bruger vi ca. 4 timer om året på "at fare vild", når vi er ude at køre bil.1
Design kombineret med usability handler om at gøre brugen af sitet intuitivt. At sørge for at visuelle effekter ikke får brugeren til at miste overblikket, samtidig med at designet kommunikerer virksomhedens brand og værdier effektivt.
Det er stadig de færreste virksomheder, der tester et nyt design ”live” på kunderne. Men vi synes, flere burde gøre det. Selv mindre justeringer i designet kan rykke væsentligt på brugernes adfærd – og på internetprojektets lønsomhed.2 Derfor er design også et væsentligt element i en god webløsning. Samtidig er det måske den del, kunderne har sværest ved at betale for. De fleste ved godt, at de ikke kan kode deres egen hjemmeside i dot-NET, men rigtig mange har en yndlingsfarve, og ved hvad, de synes, er pænt og grimt.
Nu gentager vi lige os selv. På Dwarf går vi op i, hvad der er godt og dårligt design. Hvad der virker, og hvad der ikke virker.
