etraveli: Digital dialog til 1,5 mio. kunder

Vores email-kanal har i 2015 øget omsætningen med 70 % - det siger alt!

Qamyar Ghomi, Director Digital Marketing & Automation, eTraveli

Dwarf har i 2015 oprustet på dialogfronten og indgået et partnerskab med Oracle, der ejer B2C marketing softwaren Responsys. Og vi har hurtigt fået mulighed for at vise, hvad vi duer til, når det kommer til at skabe marketing automation og digital værdi.

En sand ilddåb er det blevet til. Nordens største online rejsebureau European Travel Interactive (etraveli) – der står bag bl.a. Supersaver.dk, Flybillet.dk m.fl. –  har fået stategisk CRM på 9 brands i 40 markeder til 1,5 mio. kunder.

Vi synes selv, løsningen demonstrerer intelligent brug af data. I samarbejde med etraveli har vi skabt personaliserede og adfærdsstyrede e-mailkampagner i Oracle Responsys ud fra en nøje tilrettelagt kundelivscyklus. Alt indhold er orkestreret på latinske, kyrilliske, arabiske og asiatiske alfabeter, sprog og skrifttegn. Vi har arbejdet på 9 brands, haft en samlet volume i 2015 på lidt mere end 46 mio. e-mailudsendelser, men vigtigst af alt: Det hele har bidraget til en stigning i kanalens omsætning på 70 %. En omsætning, der er 20 % højere end hvad etraveli havde budgetteret med.

Vi er henrykte over, hvordan den kompleksitet, kampagnerne indeholder, er eksekveret punktligt og professionelt, en enorm volume og utallige versioneringer til trods. Vores dialogprogrammer dækker nu kunderne ind i stort set alle facetter af kundelivscyklussen fra research til afrejse.

Qamyar Ghomi, Director Digital Marketing & Automation, eTraveli

Så snart vi har kundens permission i hus, igangsætter vi et velkomstprogram og sigter efter at få den mest værdifulde information i forhold til at kunne sende personligt indhold: kundens foretrukne afrejselufthavn. Det sker i en quick poll, der er rykket helt ud i velkomstmailen. Et klik her sender kunden til brandets profilside, hvor vi indsamler yderligere informationer. Etraveli udsender hver måned utallige nyhedsbreve på tværs af sine brands, og i disse har vi tilføjet et dynamisk modul der viser de aktuelt billigste destinationer fra den afgivne lufthavn.

Rejsesøgningsdata brugt til at geneksponere kundens søgning går også under det mundrette navn Travel Web Retargeting System. Vi opsamler de digitale spor, eksisterende kunder med permission efterlader sig og transformeret dataene til en engagerende emailkampagne på tværs af etravelis brands. Og hvorfor egentlig ikke teste de elementer, der skal engagere kunderne? Vi drev kampagnen af et benchmark af velkendte marketingkneb - sense of ugency og scarcity - overfor en voucher med en kontant besparelse. Kampagnen er i høj grad datadrevet, og det betyder, at vi blandt andet er i stand til at vise antallet af købte billetter til den destination, kunden har udvist interesse for over et 24 timers interval samt at vise et modul med de destinationer, der er populære blandt kundens landsmænd. Alt sammen med tanke på, at kunder er flokdyr, der søger bekræftelse i de handlinger, de foretager.

For at fastholde kommunikationen til kunden helt frem til afrejse igangsætter vi et pre-travelprogram straks efter købet. Det indeholder e-mails med vejrudsigt for destinationen, biludlejnings- og hotelmuligheder. Vi har integreret en vejr-API i den e-mail, den rejsende får tilsendt få dage inden afrejse. Vi har tilføjet et bil og hotel kombimodul, der henter realtidsdata fra de største globale udlejnings- og bookingbureauer. Dermed kombinerer vi opsalg med nurturing, og de afgørende dele af kundens livscyklus er dækket i personaliseret automatiseret e-maildialog.

Klik dig ind forbi etraveli og læs mere om deres brands eller kontakt os for at høre, hvordan vi kan hjælpe jeres forretning.

Book et møde med en dværg