Arrangementkalender fuld af data

Nye løsninger

Som så mange andre fagforeninger og forbund tilbyder Business Danmark sine medlemmer en række fordele for kontingentkronerne. En del fordele udstilles i fagforbundets arrangementskalender, og den har nu fået en makeover.

Business Danmarks nye kalenderfunktion er i sit design både blevet opdateret og gjort responsiv. Men måske endnu mere interessant er det, at kalenderen er blevet integreret med Business Danmarks navision, og dermed kan kalenderen opdateres automatisk, antallet af pladser til arrangementer bliver opdateret i realtid, man kan komme på venteliste og alle rabatstrukturer styres nu direkte fra navision.

Kalenderen er desuden blevet knyttet endnu tættere sammen med Business Danmarks CRM-system, så det er muligt at opdatere medlemskartoteket i forhold til de informationer, brugerne angiver, når de tilmelder sig arrangementerne. Så indirekte har projektet også haft til hensigt at indsamle data på brugerne – data der ofte går tabt eller bliver forældet. Ser man imidlertid på den data systemet har, så er den nye kalender blevet udstyret med en evne til at differentiere mellem medlemmer, politisk valgte samt luge ud i de a-kassemedlemmer der rent faktisk ikke har adgang til at melde sig til arrangementer. Derudover er Business Danmark hoppet med på den digitale betalingsvogn, og derfor kan arrangementerne naturligvis betales med MobilePay.

Ud over juridisk bistand og karriererådgivning, får medlemmerne altså en palette af både faglige og mere joviale indslag, i form af foredrag, udflugter og forestillinger. Det bliver nu altsammen præsenteret i en overskuelig brugeroplevelse og med en lettere redaktionel tilgang til at kunne rette og berige indhold.

Den nye kalenderfunktion gør det nemlig både nemmere at oprette og redigere arrangementer, og giver brugerne langt flere detaljer og muligheder, når de udviser interesse for det enkelte arrangement.

Bliv selv inspireret af Business Danmarks arrangementkalender.